Fang hornfisk ved Åkrogen

Indlæser Begivenheder
5. maj. @ 10:00 - 13:00 Pris: Gratis
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

En næbbet fisk med grønne ben

En anderledes fisketur med smagsoplevelsen i centrum. De fangede fisk bliver nemlig stegt over bål og spist med lækkert lokalhøstet tilbehør.

For mange er hornfisken dog ikke en kendt spisefisk – og nogle undgår den måske helt bevidst. De grønne fiskeben får den nemlig til at se giftig ud. Men heldigvis er hornfisk ikke giftige.

Fiskebenenes grønne farve har en naturlig forklaring, som naturvejleder og biolog Lars Brøndum fortæller mere om på fisketuren. Lars Brøndum er dagens turleder – og med hans store viden og interesse for naturens spiselige råvarer, er der masser af inspiration at hente.

Hvert forår i april og maj kommer hornfiskene ind i de danske farvande og tæt på kysterne for at gyde.

I fællesskab bliver fiskene renset, og Smag på Aarhus’ måltidssnedker, Ursula Bjerggaard, sørger for at fiskene bliver stegt over bål. Fiskene spises med lækkert, frisklavet og lokalhøstet tilbehør.

Åkrogen Strandpark er et dejligt grønt område, hvor man kan finde mange spiselige urter og frugter på både strand og buskadser.

Skal du fiske, kræver det fisketegn (hvis du er mellem 18 og 65 år). Det kan købes på her  til enten en dag, en uge eller et år. Prisen for en dag er 40 kr. og et år 185 kr.  Du skal medbringe tilladelsens nummer og legitimation. Du skal selv medbringe fiskestang. Men alle er velkomne til at kigge forbi og være med til at lave mad over bål.

Fisketuren er én af en række guidede naturture, som Smag på Aarhus i samarbejde med Naturhistorisk Museum inviterer til. Omdrejningspunktet for turene er den spiselige natur, som skal findes, udforskes og smages.

 

Detaljer

Dato:
5. maj.
Tidspunkt:
10:00 - 13:00
Pris:
Gratis
Kategori:
,

Sted

Åkrogen Parkeringsplads
Åkrogs Strandvej 34,
Risskov,8240Danmark
+ Google Map