Lær at beskære æbletræer

Indlæser Begivenheder
16. sep. @ 16:30 - 17:30 Pris: Gratis
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lær at beskære æbletræer

Vær med, når vi beskærer æbletræerne i den offentlige æblelund Æblehaven i Lystrup - og lær at gøre det selv.

Har du plantet æbletræer i din have i de seneste år? Eller er du en del af et fællesskab, der passer en æblelund? Så er det måske nu, du skal gribe chancen og lære at beskære æbletræer.

Anlægsgartner Arne Biering fra Dan Jord introducerer til nogle grundlæggende principper, der er vigtige, når man beskærer et æbletræ. Herefter får man i mindre gruppe mulighed for at prøve kræfter med det selv, naturligvis med kyndig vejledning og sparring fra Arne Biering.

Det bliver en inspirerende og lærerig eftermiddag, og den nyerhvervede viden kan du naturligvis bruge hjemme i egen have eller i en fælles æblelund i dit lokalområde.

Arne Biering har stor erfaring med beskæring af æbletræer og i mange år undervist i netop det emne på Jordbrugets Uddannelsescenter. Desuden er han forfatter til bogen ”Beskæring”.

Arrangementet foregår torsdag 16. september kl. 16.30-17.30 i Æblehaven ved Lystrup.
Vi mødes ved madpakkehuset, der ligger cirka midt i parken.
Parken ligger mellem Elsted Skole og Lystrup Skole.

Tag gerne din egen grensaks med.

Æblehaven i Lystrup er en hyggelig park med massevis af træer. Her er både smukke gamle æbletræer og nyplantede træer, der først nu er ved at give frugt. I alt er der mere end 150 frugttræer i parken. Der er rigtig mange æbler og en del forskellige sorter. De første æbler modner allerede august og derefter er der modne æbler helt frem til november. I madpakkehytten i parken er der plancher, der viser hvor de forskellige sorter står, og hvornår de modner.

Alle er velkomne til at plukke æbler i parken, naturligvis i begrænset mængde og kun til privat forbrug.

Læs mere om Æblehaven i Lystrup

Arrangeret af Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Detaljer

Dato:
16. sep.
Tidspunkt:
16:30 - 17:30
Pris:
Gratis
Kategori:
, , , , ,

Sted

Æblehaven i Lystrup
Mellem Elsted Skole og Lystrup Skole
Lystrup, 8520
Hjemmeside:
smagpaaarhus

Arrangør

Teknik og Miljø, Aarhus Kommune