Lav mad med tang

Indlæser Begivenheder
29. januar 2018 @ 16:30 - 19:30 Pris: 100kr.

Mad med sæsonens vilde råvarer

Få nogle hyggelige timer i køkkenet, hvor vi sammen laver mad med naturens vilde råvarer. På denne måneds madskole sætter vi fokus på tang.

Mange har lyst til at bruge tang i maden, men hvordan gør man? Og hvad kan tang bruges til?

Tang er både sundt og velsmagende – og helt gratis, hvis du høster det selv. På madskolen laver vi flere forskellige retter med tang, som vi ved aftens afslutning nyder i fællesskab. Opskrifterne får du med hjem, så du kan fortsætte med at lave mad med vilde råvarer i eget køkken.

Underviseren på madskolen om tang er Karen Lise Krabbe. Hun er sanker og har en særlig interesse for tang, som hun har høstet og brugt gennem mange år. Hun har skrevet hæftet SPIS TANG, som er udgivet i regi af projektet Smag på Aarhus.

Der er plads til 22 deltagere på holdet, og tilmelding via FOF er nødvendigt.
Det koster 100 kr. at deltage på madskolen.
Alle aldersgrupper er velkomne på madskolen.

Det er en god ide at tage et forklæde og en notesbog med.

Madskoler i foråret 2018

Der er planlagt seks madskoler i foråret 2018, der sætter fokus på forskellige råvarer fra naturen. Du kan tilmelde dig en eller flere kursusgange alt efter tid og interesse.
Det er forskellige undervisere, der tager sig af temaerne på de enkelte undervisningsgange:

29. januar: Tang v. Karen Lise Krabbe
26. februar: Muslinger v. Mikkel Wejdemann
19. marts: Blæksprutter v. Mikkel Wejdemann
30. april: Forårets vilde urter v. Anemette Olesen
28. maj: Strandens vilde urter
25. juni: Sommerens vilde urter v. Anemette Olesen

Madskolerne er arrangeret i et samarbejde mellem Aarhus Kommunes projekt Smag på Aarhus og FOF Aarhus.

Detaljer

Dato:
29. januar 2018
Tidspunkt:
16:30 - 19:30
Pris:
100kr.
Kategori:

Arrangører

Smag på Aarhus
FOF Aarhus

Sted

FOFs køkken
H. H. Seedorffs Str. 7
Aarhus,8000Danmark
+ Google Map