Mad med sæsonens råvarer: ramsløg

Indlæser Begivenheder
29. apr. @ 16:30 - 19:45

Madkursus med sæsonens vilde råvarer

Få nogle hyggelige timer i køkkenet, hvor vi sammen laver mad med naturens vilde råvarer. På denne madskole sætter vi fokus på ramsløg.

Foråret er over os, og vilde urter spirer op overalt. På denne madskole eksperimenterer vi særligt med ramsløg i samspil med andre råvarer, leger med smagen og sammensætter en buffet fuld af forår, som vi ved aftens afslutning nyder i fællesskab. Opskrifterne får du med hjem, så du kan fortsætte med at lave mad med vilde råvarer i eget køkken.

Underviseren på madskolen om ramsløg er naturformidler Sofie Kvist, der gennem de sidste år har været tilknyttet Smag på Aarhus. Hun har både undervist på madskoler og afholdt arrangementer i naturen.

Der er plads til 22 deltagere på holdet, og tilmelding via FOF er nødvendigt.
Det koster 120 kr. at deltage + 65 kr. til råvarer, som betales til underviseren direkte på dagen.
Alle aldersgrupper er velkomne på madskolen.

Madskolen afholdes i FOFs køkken, H. H. Seedorffs Str. 7, 8000 Aarhus C.
Tidspunkt: mandag d. 29. april kl. 16.30-19.45.

Det er en god ide at tage et forklæde og en notesbog med.

Madskoler i foråret 2019

Vi har i alt planlagt 5 madskoler, der sætter fokus på forskellige råvarer fra naturen, til første halvår af 2019. Du kan tilmelde dig en eller flere kursusgange alt efter tid og interesse.

Det er forskellige undervisere, der tager sig af temaerne på de enkelte undervisningsgange.

Madskolerne er en del af Smag på Aarhus og arrangeres i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og FOF Aarhus.

Hold øje med kalenderen her på siden for flere datoer

Detaljer

Dato:
29. apr.
Tidspunkt:
16:30 - 19:45
Kategori:
, ,
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/367181684067419/

Arrangører

Smag på Aarhus
FOF Aarhus

Sted

FOFs køkken, 1. sal
Hans Hartvig Seedorf Stræde 7
Aarhus,8000Danmark
+ Google Map