Makrel til morgenmad

Indlæser Begivenheder
7. jul. @ 06:00 - 09:00 Pris: Gratis

Fisketur på Aarhus Havn tidlig lørdag morgen efter markeller.

De fangede fisk bliver tilberedt på stedet og nydt i fællesskab. Det er derfor både en oplevelse for fiskere og andre nysgerrige, der vil lære lidt om  makreller.

De fleste kender makrellen fra frokostbordet, hvor den enten ligger i dåsen klædt i tomatsovs, eller når den bliver serveret gylden som varmrøget i hel tilstand. Men hvor ofte har du spist friskfanget makrel til morgenmad? Makrel kan nemt fanges uden det store udstyr eller erfaring, også uden at forlade bygrænsen. Men makrellen er mest aktiv omkring daggry, så det gælder om at stå tidligt op, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at fange den.

Makrel overvintrer på dybt vand, men om sommeren kommer de til Jyllands østkyst for, tæt på land, at søge føde som vandlopper, rejer og småfisk. De jager helst på dybt vand, og derfor kan man fange dem i havne og på moler.

Tag med på havnen, når Lars Brøndum, naturformidler og biolog fra Naturhistorisk Museum, inviterer på makrelfiskeri fra nordmolen på Aarhus Ø.

Vi låner Ø-Havens køkken og i fællesskab får vi fiskene renset og tilberedt. Sammen skaber vi et lækkert sommerligt morgenmåltid.

Skal du fiske, kræver det fisketegn (hvis du er mellem 18 og 65 år). Det købes her, til en dag, en uge eller et år.  Du skal selv medbringe fiskestang og øvrigt fiskegrej. Alle er velkomne til at kigge forbi og være med til at tilberede fiskene og smage. Man skal selv medbringe drikkevarer.

Vi starter klokken 6 om morgenen og regner med at slutte kl. 9.

Vi mødes i Ø-Havens køkken mellem  Jette Tikjøbs Plads og Helga Petersens Gade. Der er mulighed for parkering i p-huse blandt andet under Lighthouse

Turleder er biolog Lars Brøndum tlf. 23 36 16 62

Detaljer

Dato:
7. jul.
Tidspunkt:
06:00 - 09:00
Pris:
Gratis
Kategori:
,

Sted

Ø-Haven
Helga Pedersens Gade
Aarhus,8000Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
ø-haven.dk