Naturens spiselige øre

Indlæser Begivenheder
30. jan. @ 14:30 - 17:00 Pris: Gratis

Smag på Aarhus-stafetten om judasører

Smag på Aarhus-stafetten er rammen om en række arrangementer, der er åbne for alle, og hvor alle kan gribe stafetten og dermed værtskabet. I januar er det naturformidler Sofie Kvist, der fortæller om den spiselige svamp judasøre og serverer smagsprøver.

Judasører er en af de spiselige ting i naturen, der kan findes året rundt. Hvis vinteren er fugtig og mild, er der nemlig også rigtig gode muligheder for at finde svampen i den periode. I udvokset størrelse kan judasøre minde om et øre i form, størrelse og den bruskagtige konsistens. Svampene er både sunde og nemme at bruge i madlavningen, så der er meget at vinde, hvis man lærer at håndtere den lidt vingummiagtige svamp i køkkenet.

Naturformidler Sofie Kvist tager svampene med ind til Den Grønne Ambassade ved Bispetorvet, hvor hun er klar til at fortælle og dele ud af sin viden om judasører, mens hun laver og serverer smagsprøver.

Måske kan du også finde andre spiselige sager fra naturen den dag. Hvis Sofie Kvist falder over andet godt i naturen i sin jagt på judassvampe, så tager hun også det med. Kom og bliv overrasket!

Arrangementet foregår i Den Grønne Ambassade ved Bispetorvet i tidsrummet kl. 14.30-17.

Det er et åbent arrangement, så man kan kigge forbi i løbet af eftermiddagen, som det passer ind i ens øvrige program.

Læs mere om judasører her

Om Smag på Aarhus-stafetten

Formålet med Smag på Aarhus-stafetten er, at vi sammen kan opdage nye steder i Aarhus, lade os inspirere af hinandens viden, erfaringer og idéer. Arrangementerne kalder vi SPAS, som netop er en forkortelse af Smag på Aarhus-stafetten.

SPAS-arrangementerne afholdes den sidste torsdag i hver måned og er åbne for alle, ligesom alle er velkomne til at gribe værtskabet.

Måske vil du vise din byhave frem og fortælle om dit grønne fællesskab? Måske vil du dele din viden om tang, forspiring, fermentering, permakultur, kompost, vilde urter, spiseligt ukrudt eller noget helt ottende?

Vil du være vært for et arrangement?
Læs mere her om, hvordan du kan gribe stafetten

Detaljer

Dato:
30. jan.
Tidspunkt:
14:30 - 17:00
Pris:
Gratis
Kategori:
, , , , ,

Arrangør

Smag på Aarhus
E-mail:

Sted

Den Grønne Ambassade
Skt. Clements Torv 3 (Bispetorvet)
Aarhus, 8000 Danmark
+ Google Map