Podekursus i Botanisk Have

Indlæser Begivenheder
3. mar. @ 10:00 - 14:00 Pris: Gratis

Gartner Jacob Justesen og Botanisk Haves Venner afholder kursus i podning af æbletræer

Podning er den teknik, man laver nye æbletræer med. Man tager en kvist fra den æblesort, man gerne vil have, og får den til at vokse sammen med en god rod – en såkaldt grundstamme.

Det er gratis at deltage i podekurset, hvor vi skal plante æbletræer i hækken op mod det danske plantesamfund.

Der vil også være mulighed for at pode til sig selv eller en af de grønne foreninger.

• Alle podnings relaterende materialer stilles til rådighed
• Medbring venligst egen madpakke

Tilmelding senest 12. februar sendes til hannebhv@gmail.com.

Kurset afholdes i Klubhuset, temahaverne i Botanisk Have.
Der er 10 pladser , men ved stor efterspørgsel har Jacob lovet at afholde flere kurser.

 

Foto: Podemester Boi Jensen www.de-gamle-sorter.dk.

Om Podning og kursets indhold:
I løbet af kurset læres om mulighederne og betingelserne for at pode træer, og hvordan to dele af forskellige træer kan gro sammen under kontrollerede forhold, og dermed forædle træer.

Kurset vil koncentrere sig om frugttræer, som har gode vækstbetingelser i vores klimatiske forhold.

Kursets deltagere lærer og afprøver podeteknikken med at sætte podekviste fra frugttræer som bærer frugter med ønskede karaktertræk på grundstammer af sund og kraftig vækst.

Deltagere vil lære om metoder for opformering af andre nyttige planter.

Detaljer

Dato:
3. mar.
Tidspunkt:
10:00 - 14:00
Pris:
Gratis
Kategori:

Sted

Botanisk Have
Aarhus,8000Danmark+ Google Map