Snapsevandring // Blå Flag Aarhus

Indlæser Begivenheder
26. jun. @ 13:00 - 15:00 Pris: Gratis
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Snapsevandring

Kom og vær med til at samle planter og urter til din næste kryddersnaps!

Langs stranden og i det nærliggende skovbryn ved Vosnæs pynt kigger vi efter de mest populære snapseplanter og får inspiration og råd til, hvordan de kan bruges. Der kan laves snaps for alle smagsløg, og vi krydser fingre for blandt andet at finde skovmærke, strandmalurt, røllike og perikon til vores hjemmebryg. Hvis du lyster, er der mulighed for et par smagsprøver undervejs på kryddersnapse lavet på netop de urter, vi finder i området.

Kom og bliv klogere på den rigdom af anvendelige urter som den danske natur rummer, og nyd en hyggelig eftermiddag med gode historier og godt selskab. Jan Kristiansen fra Snapselauget er dagens vært, og med 30 års erfaring med kryddersnaps er der garanti for ny viden og en god fortælling fra snapsens verden.

Praktisk:

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Hvor: Mødested er P-pladsen ved stranden på Vosnæsvej: Du finder lettest stedet ved at køre gennem Løgten by, drej til højre over jernbanen af Vosnæs og følg vejen med til stranden. Efter et skarpt venstresving er P-pladsen umiddelbart på din højre hånd

Hvornår: 26. juni kl. 13-15

Medbring: En lille pose, kurv eller bøtte til indsamling af urter

Vært: Jan Kristiansen fra Snapselauget

Arrangementet er en del af Aarhus Kommunes Blå Flag-aktiviteter. Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som sikrer dig gode oplevelser på stranden, og sætter fokus på miljø, formidling og bæredygtighed for at beskytte og passe godt på vores fælles hav- og kystmiljø.

Detaljer

Dato:
26. jun.
Tidspunkt:
13:00 - 15:00
Pris:
Gratis
Kategori:
,

Arrangør

Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Sted

P-pladsen ved stranden på Vosnæsvej
Vosnæsvej 11
Skødstrup, 8541 Danmark
+ Google Map