SPAS: Vi høster og sylter i fællesskab

Indlæser Begivenheder
29. september 2016 @ 16:00 - 18:30
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Smag på Aarhus-stafetten: Vi høster langs Brandstien og sylter i fællesskab

Smag på Aarhus-stafetten er rammen om en række arrangementer, der er åbne for alle, og hvor alle kan gribe værtskabet.

Brabrandstiens buskadser bugner af frugt, som vi samler i fællesskab.

Vi mødes kl. 16 ved Burning Kitchen, der ligger ud for indgang 3H til Godsbanen, Skovgaardsgade 3.

Sofie Kvist er guide på turen og fortæller om alt det spiselige vi finder undervejs.
Høsten tager vi med tilbage til Burning Kitchen, hvor vi sylter og spiser sammen.

Burning Kitchen er et stort keramisk udekøkken på Godsbanen, hvor der kan grilles, spydsteges og bages pizza. Det er her vi laver marmeladen.

Medbring gerne et lille glas, så du også kan få lidt med hjem.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag.

NB! vær opmærksom på, at arrangementet er ændret, så det nu foregår ved Burning Kitchen i stedet for på Viby Bibliotek.

Om Smag på Aarhus-stafetten

Smag på Aarhus-stafetten er rammen om en række arrangementer, der er åbne for alle. Rammen er enkel: Den sidste torsdag i hver måned afholdes et arrangement. Alle er velkomne til at gribe stafetten og dermed værtskabet for et arrangement. Værten fastsætter selv tidspunkt, mødested og emne.

Formålet med Smag på Aarhus-stafetten er, at vi sammen kan opdage nye steder i Aarhus, lade os inspirere af hinandens viden, erfaringer og idéer. Måske vil I gerne vise jeres byhave frem? Måske vil du dele din viden om hyben, forspiring, fermentering, permakultur, kompost, tang, vilde urter, spiseligt ukrudt eller noget helt niende?

Arrangementerne kalder vi SPAS, som netop er en forkortelse af Smag på Aarhus-stafetten.

Vil du være vært for et arrangement?
Læs mere her om, hvordan du kan gribe stafetten

Detaljer

Dato:
29. september 2016
Tidspunkt:
16:00 - 18:30
Kategori:
,

Sted

Godsbanen
Skovgaardsgade 3
Aarhus,8000Danmark
Hjemmeside:
http://godsbanen.dk/

Arrangør

Smag på Aarhus