SPAS: Muligheder for fælleshaver i 2017

Indlæser Begivenheder
26. jan. @ 16:30 - 18:00
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Smag på Aarhus-stafetten

Smag på Aarhus-stafetten er rammen om en række arrangementer, der er åbne for alle, og hvor alle kan gribe værtskabet. Januar-arrangementet sætter fokus på de muligheder, der er for at blive en del af et havefællesskab i 2017.

Flere nye byhaver er ved at spire frem og enkelte eksisterende har plads til nye medlemmer. Kom og hør om mulighederne og find ud af, om du vil være med i et af fællesskaberne.

Mød blandt andet haveentusiaster fra fælleshaven Vokseværket ved Godsbanen, Botanisk Haves Venner og Gallo Gartneriet i Risskov. Kim Qvist fortæller om det nye initiativ Topkærgaard Øko Have og medlemmer af foreningen Mere Liv på Kirkegården fortæller om den fælleshave, de er ved at etablere på Nordre Kirkegård.

Du kan også høre om et nyt areal til byhaver ved Lokalcenter Carl Blochs Gade ved åen, Fællesgartneriet i Brabrand og om to store drivhuse, et på Vestre Kirkegaard og et ved Bøgeskovgård i Viby, der også kan bruges til havefællesskaber.

Projektteamet bag Smag på Aarhus afholder arrangementet, og havefællesskaber er velkomne til at være med og fortælle om mulighederne i deres byhave. Det er derfor også en eftermiddag med mulighed for at netværke på tværs af de eksisterende byhavefællesskaber.

Så kom og vær med – uanset om du allerede er en del af et havefællsskab, ønsker at blive det eller blot er nysgerrig efter at høre mere om nogle af de spændende grønne initiativer, der er i Aarhus.

Tid og sted:
Torsdag d. 26. januar kl. 16.30-18.00.
Dome of Visions, Inge Lehmanns Gade, Pier 2, Aarhus Havn, 8000 Aarhus C.

Caféen er åben, så du kan købe dig en kop kaffe – eller hvad du lyster.

NB! Det er ikke tilladt at parkere på Pier 2. Kommer du i bil, kan du eksempelvis parkere på betalingsparkerinspladsen ved Navitas.

Om Smag på Aarhus-stafetten

Smag på Aarhus-stafetten er rammen om en række arrangementer, der er åbne for alle. Rammen er enkel: Den sidste torsdag i hver måned afholdes et arrangement. Alle er velkomne til at gribe stafetten og dermed værtskabet for et arrangement. Værten fastsætter selv tidspunkt, mødested og emne.

Formålet med Smag på Aarhus-stafetten er, at vi sammen kan opdage nye steder i Aarhus, lade os inspirere af hinandens viden, erfaringer og idéer. Måske vil I gerne vise jeres byhave frem? Måske vil du dele din viden om hyben, forspiring, fermentering, permakultur, kompost, tang, vilde urter, spiseligt ukrudt eller noget helt niende?

Arrangementerne kalder vi SPAS, som netop er en forkortelse af Smag på Aarhus-stafetten.

Vil du være vært for et arrangement?
Læs mere her om, hvordan du kan gribe stafetten

Detaljer

Dato:
26. jan.
Tidspunkt:
16:30 - 18:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/235270570253642/

Sted

Dome of Visions
Inge Lehmanns Gade 2
Pier 2, Aarhus Havn,8000Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
www.domeofvisions.dk