Vin på naturens herligheder

Indlæser Begivenheder
29. maj. @ 16:00 - 17:30 Pris: Gratis
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Smag på Aarhus-stafetten

Smag på Aarhus-stafetten er rammen om en række arrangementer, der er åbne for alle, og hvor alle kan gribe stafetten og dermed værtskabet. Lars David har grebet stafetten i maj og inviterer dig ind i Domen på Pier 2 for at fortælle om vin, der er lavet på naturens planter, bær og frugter.

Lars David Lauridsen producerer vin af noget af det, som natur og haver giver os. Det vil han gerne lære fra sig. Derfor deler han ud af sin viden til et åbent arrangement i samarbejde med Smag på Aarhus.

Lars David har en håndfuld smagsprøver med, som du kan lade dig inspirere af.

Arrangementet foregår onsdag d. 29. maj kl. 16.00-17.30 i Domen på Pier 2, Inge Lehmanns Gade, 8000 Aarhus C.

NB! På grund af Kristi Himmelfartsdag foregår denne måneds arrangement en onsdag i stedet for en torsdag.

Arrangementet er gratis!

Om Smag på Aarhus-stafetten

Formålet med Smag på Aarhus-stafetten er, at vi sammen kan opdage nye steder i Aarhus, lade os inspirere af hinandens viden, erfaringer og idéer. Arrangementerne kalder vi SPAS, som netop er en forkortelse af Smag på Aarhus-stafetten.

SPAS-arrangementerne afholdes den sidste torsdag i hver måned og er åbne for alle, ligesom alle er velkomne til at gribe værtskabet.

Måske vil du vise din byhave frem og fortælle om dit grønne fællesskab? Måske vil du dele din viden om tang, forspiring, fermentering, permakultur, kompost, vilde urter, spiseligt ukrudt eller noget helt ottende?

Vil du være vært for et arrangement?
Læs mere her om, hvordan du kan gribe stafetten

Detaljer

Dato:
29. maj.
Tidspunkt:
16:00 - 17:30
Pris:
Gratis
Kategori:
,

Arrangør

Lars David Lauridsen

Sted

Domen på Pier 2
Inge Lehmanns Gade
Aarhus,8000Danmark
+ Google Map