SPAS – nordiske oliven og slåenmarmelade

Indlæser Begivenheder
28. sep. @ 15:00 - 17:00
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Smag på Aarhus-stafetten: Smag på slåen

Kom forbi Den Grønne Ambasade ved Bispetorvet til en smag på naturens vilde slåen – måske har du prøvet at bide i de beske bær som barn? Her har vi fortryllet dem med frost – frosten knækker bærrets bitterhed, og det åbner for bærrets øvrige smag. Vi tilbereder bærrene både som en nordisk oliven og som marmelade. Du kan selv være med og gå på smagsopdagelse – hvilke krydderier synes du spiller godt sammen med slåen?

Hvis du vil have lidt med hjem, så tag et lille syltetøjsglas med.
Du er også velkommen til bare at kigge og smage!

Vi leger med slåen i tidrummet 15-17 hvor man kan kigge ind kort eller længe.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Du kan også være med til:

Se opskrifter med slåen her på siden.

slåen taget af Aidin Esmaeli

Grib stafetten

Smag på Aarhus-stafetten er rammen om en række arrangementer, der er åbne for alle. Rammen er enkel: den sidste torsdag i hver måned afholdes et arrangement. Alle er velkomne til at gribe stafetten og dermed værtskabet for et arrangement. Værten fastsætter selv tidspunkt, mødested og emne.

Formålet med Smag på Aarhus-stafetten er, at vi sammen kan opdage nye steder i Aarhus, lade os inspirere af hinandens viden, erfaringer og idéer. Måske vil I gerne vise jeres byhave frem? Måske vil du dele din viden om hyben, forspiring, fermentering, permakultur, kompost, tang, vilde urter, spiseligt ukrudt eller noget helt niende?

Arrangementerne kalder vi SPAS, som netop er en forkortelse af Smag på Aarhus-stafetten.

Læs mere om Smag på Aarhus-stafetten

Detaljer

Dato:
28. sep.
Tidspunkt:
15:00 - 17:00

Arrangør

Smag på Aarhus
E-mail:

Sted

Den Grønne Ambassade
Skt. Clements Torv 3 (Bispetorvet)
Aarhus,8000Danmark
+ Google Map