Svampetur i Lisbjerg skov

Indlæser Begivenheder
15. sep. @ 10:00 - 13:00 Pris: Gratis
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Svampetur – gamle kendinge og nye favoritter 

Lær at finde og tilberede svampene på en dejlig dag i skoven.

Der er rigtig mange i Aarhus, der samler svampe – og hverken rørhatte eller kantareller når derfor at vokse sig særligt store, inden de bliver plukket af ivrige svampejægere. Men der er mange andre svampe at hente i naturen i og omkring Aarhus.

Men så skal man jo lære dem at kende først på en god svampetur. Det kan for eksempel være krystalstøvbolde eller violet hekseringshat.

Lars Brøndum, naturformidler og biolog fra Naturhistorisk Museum, guider gennem skovens svampe og alle får mulighed for selv at samle.

Turen foregår i den gamle del af Lisbjerg Skov og væk fra de bynære skove, hvor mange samler svampe.

Efter turen rundt i skoven, samles vi på shelterpladsen, og bestemmer alle svampene så vi får sorteret de gode spisesvampe fra.

Men det er ikke nok at genkende skovens spiselige svampe. På turen kan man også få gode råd og ideer til behandling og tilberedning af svampene. Måltidssnedker Ursula Bjerggaard fra Smag på Aarhus står klar med bål og gryder, og der er smagsprøver til alle.

Lisbjerg gl. Skov Shelter finder man bedst ved at køre ind af Trige Skovvej via indkørslen ved Randersvej 450. Et kort stykke nede af vejen er der en p-plads, hvorfra vi følges ad til shelterpladsen, der ligger gemt inde i skoven.

Medbring selv drikkevarer og en lille kniv og kurv til fangsten.

 

Detaljer

Dato:
15. sep.
Tidspunkt:
10:00 - 13:00
Pris:
Gratis
Kategori:
,

Sted

Lisbjerg Skov
Trige Skovvej 4
Aarhus N,8200
+ Google Map