Vild mad på byens restauranter

Indlæser Begivenheder
1. apr. - 30. apr.
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vilde madoplevelser som optakt til Vild Smag Festival

Både før, under og efter Vild Smag Festival, der finder sted i weekenden d. 28.-30. april, kan du smage vild mad på Restaurant Substans, Restaurant Hærværk, Frederiksgade 42, Langhoff & Juul og ARoS Food Hall. Desuden giver Njord Gin sit bud på en drink lavet af blandt andet døvnælde, skovmærke og skvalderkål, som kan smages fredag d. 28. april ved Den Grønne Ambassade, når Vild Smag Festival skydes i gang.

  • Restaurant Substans serverer malttærte med blåmusinger og strandurter frem til 1. maj 2017.
  • Restaurant Hærværk laver en lækker strandkrabbebisque med topping af ramsløg – og det gør de så længe, der kan fanges strandkrabber.
  • Frederiksgade 42 serverer Gravad krondyr-carpaccio (som i løbet af perioden udskiftes til rødbede-carpaccio) med marinerede rosenkålsblade og ramsløgsmayonnaise frem til d. 30. april 2017.
  • Langhoff & Juul har brændenældekage med brændenældeis på menuen frem til d. 27. april.
  • ARoS Food Hall har lavet en dessert, de kalder Forår i skoven, som består af skovmærkekage med gransorbet, sødskærmsmousse og birkesirup. Desserten serveres i perioden d. 17.-30. april 2017.
  • Njord Gin shaker en drink, de kalder Mother Nature’s Fizz, der er lavet på en shrub af blandt andet døvnælde, skovmærke og skvalderkål. Der er smagsprøver til Vild hyggelig fredag d. 28. april, hvor vi ved Den Grønne Ambassade på Bispetorvet tager hul på årets Vild Smag Festival.

Alle opskrifter har vi udgivet i hæftet Smagen af forår i Aarhus, så du selv kan prøve kræfter med de vilde råvarer hjemme i eget køkken. Hæftet er også fyldt med info om de vilde råvarer, tips til hvor, hvordan og hvornår du kan høste dem, og hvordan du ellers kan anvende råvarerne. Du finder blandt andet opskriften på en Aarhus-klassiker, nemlig ramsløgspesto.

Se hæftet Smagen af forår i Aarhus – opskrifter og tips til brug af vilde råvarer
Læs mere om Vild Smag Festival

Detaljer

Start:
1. apr.
Slut:
30. apr.
Kategori:

Sted

Aarhus,8000Danmark