Æblelund ved Egå Marina

Omkring 30 frugttræer, flest æbler til alles glæde

I 2013 blev der plantet æbletræer både langs Egå Strandvej ved Egå Marina og ved Risskov Strandpark.

I december 2016 skulle alle træerne i Risskov fjernes, fordi der skal bygges station til letbanen. Hurtigt blev det besluttet at forsøge at redde træerne, som netop var begyndt at bære frugt.

De blev gravet forsigtigt op og fik et nyt hjem langs Egå Strandvej.

Det betyder, at der nu er godt 30 gode frugttræer, som vi håber, at alle vil være med til at passe godt på. De tidligere træer var et par gange udsat for hærværk.

Frugterne er til alles glæde på gåturen i det dejlige område. Husk at plukke efter reglerne i Jyske Lov. Kun til eget brug, og det du kan have i en hat. Pas på træet og gem noget til de næste.

Der er blandt træerne ikke kun æbler og pærer, men også blommer, kvæder og bærmispel.

I hegnet er der masser af slåen, vilde hyben og tjørn.

Find Æblelund ved Egå Marina