Sletvej Æbleskov

Offentlig æbleskov

Syd for Sletvej gemmer sig en stor gammel æbleplantage på ca. 2 ha. Det er en noget tilgroet æbleplantage, der kan være lidt svær at finde.

Det er vigtigt kun at gå i området syd for Sletvej. Der ligger en privat æbleplantage nord for Sletvej ved Sletvej 56.

I foråret 2019 har vi beskåret de gamle træer kraftigt. Det kan se voldsomt ud, men det er en investering i træernes fremtid. Der kommer derfor ikke så mange æbler her i dette efterår. Det skulle til gengæld ændre sig til efteråret 2020.

Æbleplantagen ligger mellem Tranbjerg Skov og Sletvej. Du kommer til æbleplantagen fra Sletvej ad en lille grusvej, der fører ned til husene Sletvej 47-49. Der er parkering ca. 20 meter nede af grusvejen, lige inden grusvejen bliver privat. Æbleplantagen gemmer sig bag det levende hegn.

Der er også brombær og hyld på stedet.

Find Sletvej Æbleskov