aGROhaven

aGROhaven

aGROhaven er en byhave på Trøjborg, hvor agrobiologistuderende fra Aarhus Universitet dyrker grøntsager, urter, blomster og østershatte.

aGROhaven er startet af en gruppe studerende, der savnede at få deres viden om jordbrug omsat til praksis. Haven blev etableret i 2014 på en ubrugt græsplæne tæt på studiet. Siden er studiet flyttet fra til Katrinebjerg, men haven dyrkes fortsat på det samme areal på Trøjborg, mens de studerende arbejder på at finde nye løsninger for fremtiden.

En af de store succeser i aGROhaven er fællesspisninger, hvor havens afgrøder og vilde urter udgør temaet, og det er netop også fællesskabet omkring afgrøderne og maden som er det vigtigste element i haveforeningen.

På Katrinebjerg har de studerende kastet sig ud i nye projektet. Her forsøger de sig med dyrkning af østershatte i kaffegrums, så ”affaldet” fra studiets kaffemaskine bliver genanvendt. Desuden er de ved at lægge planer for, hvordan vindueskarmene på studiet kan bruges. Medlemmerne har også et ønske om at starte en form for fødevarefællesskab, hvor man kan mødes og lave eksempelvis mozzarella ost eller rygeost.

Organisering

aGROhaven er en forening med 13 medlemmer og en bestyrelse. Foreningen har etableret arbejdsgrupper, der står for blandt andet vand, kompost og kommunikation.

Bestyrelsesformand Jens M. Christensen kan kontaktes på mail: agro.haven@gmail.com.

Besøg aGROhaven

Alle er velkomne til at kigge forbi den smukke have og lade sig inspirere af de studerendes arbejde.

Willemoesgade 15
8200 Aarhus N

aGROhaven på Facebook

Find aGROhaven