Bavnebakkens frugtlund

Æbletræer i græsplænerne

14 æbletræer og tre blommetræer skal de næste år vokse sig store på græsplænerne mellem husene i Alboas afdeling Bavnebakken i Hasselager.

Det er afdelingsbestyrelsen, der har taget initiativ til den nye frugtlund, der skal supplere de frugtbuske og gamle træer, der allerede er i deres grønne områder.

De håber, at træerne med tiden også bliver til glæde for de børneinstitutioner, der er i området.

Bestyrelsen har valgt, at der er flest af sorten Ananas, som er et dejligt spiseæble tidligt i æblesæsonen. Men også den lidt besværlige men meget smagfulde blomme grøn Reine Claude.

Find Bavnebakkens frugtlund