Driveriet – fællesskab i stort drivhus

Fællesskab i et drivhus på Vestre Kirkegård

Det store, gamle drivhus på Vestre Kirkegård danner rammen om et fællesskab. Driveriet dyrker både i drivhuset og på arealet omkring.

Ca. 20 mennesker har i  foråret 2017 skabt et dejligt fællesskab med tomater, agurker og chili i dette store drivhus. Der er plads både ude og inde til mange slags planter og aktiviteter.

Driveriet er en forening og låner drivhuset af den kommunale kirkegård.

Du finder havefællesskabet i den nordlige ende af kirkegården, ud mod Viborgvej. Der er adgang inde fra kirkegården. Drivhuset ligger på den plads, som kirkegårdsdriften også bruger, og altså ikke inde på selve kirkegården.

Skriv til driveriet.bestyrelse@gmail.com, hvis du vil være med i gruppens arbejde.

Find Driveriet – fællesskab i stort drivhus