[DYRK! dit bibliotek]

[DYRK! dit bibliotek]

På Risskov Bibliotek kan du ikke alene låne bøger, du kan også låne jorden i bibliotekets gårdhave og dyrke dine egne grøntsager og krydderurter.

I gårdhaven er der 40 små jordlodder, som dyrkes af borgere. Desuden er der bistader, som man kan købe en mikro-andel i. Bistaderne ejes og passes af den socialøkonomiske virksomhed BiStad.

Høstfest Risskov Bibliotek

Organisering

Bibliotekshaverne blev etableret i 2013 som en del af Risskovs Biblioteks medborgerprojekt for unge [DYRK! dit bibliotek]. I dag er haverne for alle interesserede og [DYRK! dit bibliotek] er overskriften på en række aktiviteter med bæredygtighed og medborgerskab i fokus.

Er du interesseret i at lave workshops, holde foredrag, give undervisning, etablere klubber eller andre fællesskabsaktiviter på biblioteket, er du meget velkommen til at kontakte Risskov Bibliotek.

Hvordan låner man en have?

Henvend dig på biblioteket og hør om der er ledige havelodder. Haverne lånes i udgangspunktet ud en sæson ad gangen. Omkring marts offentliggøres en liste over ledige haver.  Følg med på Facebook eller på biblioteket.

Kontaktperson for [DYRK! dit bibliotek]:
Annette Harlis Thorgård
Email: aht@aarhus.dk / tlf.: 6192 9052

Dyrk dit bibliotek - bibliotekshaver i Risskov

Besøg  bibliotekshaverne

Alle er velkomne til at nyde bibliotekshaverne, der ligger i gården bag Risskov Bibliotek. Haverne kan besøges både i og udenfor bibliotekets åbningstid. Besøg og brug også de øvrige rekreative tilbud i haven: Scenen, drivhuset, legehuset og spis evt. din medbragte mad.

Risskov Bibliotek
Fortebakken 1
8230 Risskov

www.aakb.dk/risskov
www.facebook.com/dyrk.ditbibliotek

Find [DYRK! dit bibliotek]