Frugtbuske Moesgaard Strand

Følg eksperimentet med hügelbede på p-plads

P-pladsen ved Moesgaard Strand er blevet et bedre sankested for frugt og bær. Udover de gamle kirsebærtræer og skovjordbær rundt i kanten, er der nu også masser af frugt- og bærbuske plantet i hügelbede, et bed bygget op efter permakulturens principper.

Bedene er lavet som volde. I hver vold ligger underst træstammer og grene fra udtynding og beskæring  af træerne. Ovenpå ligger den jord, der er gravet af kørestierne, da de skulle have en stærkere belægning. På den måde skulle der ikke bruges energi på at flytte jord og træ væk som affald, i stedet blev det materialer til de nye volde. Den store mængde træ i midten af beddet holder på fugten og afgiver samtidig næring til jorden.

Masser af skovjordbær

Oven på bedene er plantet forskellige buske, og på siderne skal masser af skovjordbær med tiden dække jorden helt. I forvejen er der mange skovjordbær rundt om  p-pladsen.

Der er plantet solbær og ribs, stikkelsbær og aronia, mirabeller og skovæbler og meget mere.

Læs mere om projektet her

Find Frugtbuske Moesgaard Strand