Vejlby Parken er en stor plæne med store æbletræer til alle
I Vejlby ligger en lidt hemmelig æblelund ved Vejbygade med gode parkeringspladser. Der er fem store gamle æbletræer, der allerede giver mange æbler. Og i 2013 blev der plantet 20 nye træer, som de kommende år vil give endnu mere frugt til glæde for alle i området.
I 2017 fik parken en ansigtsløftning blandt andet med en ny sti gennem plænen og flere nye frugttræer.
Der er både pærer, blommer og andre frugttræer blandet mellem hinanden.
