Gårdhave skaber nabosnak

Plantekasser giver fællesskab

Det har været en super god oplevelse for både beboere, ansatte og venner på Bofællesskabet Møllevangsalle at lave plantekasser til en lille gårdhave. Det blev til 6 kasser på hjul med bred kant, så det er muligt at stille noget på kanten. Den kan f.eks. støtte en lam eller svag arm og der er ingen skarpe kanter til kørestolsbrugerne.

Alle har hjulpet til med at bygge, male og forberede jord og plante. Et godt fællesskabsprojekt og god mental og fysisk træning. F.eks. sagde en af borgerne, som tidligere har været meget praktisk aktiv: ”det er første gang i 4 år, jeg skruer en skrue i”. En anden trak sig ofte fra de praktiske opgaver, men var med og aktiv fra start til slut på vores arbejdsdage.

Via boligforeningen har vi fået et opbevaringsrum ned til gården og bofællesskabet investerede i nye havemøbler.

I etape 2 blev der lavet et lille drivhus, der kan stå på en af kasserne, og der søges om at sætte et læhegn op.

Der har været stor interesse fra beboerne i nærområdet, det er blevet til mange snakke med naboer, vi ikke havde snakke med før. De ældre har siddet  i deres køretøjer og fulgt med i processen.

Der er mange andre ideer på tegnebrættet, så Smag på Aarhus’ bidrag og støtte har sat gang i en god proces her på Møllevangsallé.

Bofællesskabet Møllevangsalle er en af de mange institutioner under Sociale Forhold og Beskæftigelse, der er kommet igang med havearbejde med vejledning og støtte fra Smag på Aarhus.

Alle er velkomne til at kikke forbi gårdhaven om sommeren og få en snak om erfaringerne.

Find Gårdhave skaber nabosnak