Haveforeningen Søvang

Frugttræer og bærbuske ved Brabrandstien

Kolonihaveforeningen ved Sylbækvej har etableret et lille spiseligt område med æbletræer og bærbuske.

I efteråret 2018 gik Haveforeningen Søvang i gang med at gøre et lille område ved en offentlig p-plads på Sylbækvej til et lækkert, spiseligt område. De har derfor plantet æbletræer, hyld og forskellige bærbuske som solbær og aronia.

Området ligger ved den p-plads på Sylbækvej, der har indkørsel mellem nr. 38 0g 40. Fra p-pladsen går en sti gennem området, der bliver forbundet med Brabrandstien.

Det er et offentligt areal, men det er kolonihaveforeningen, der har til huse lige ved siden af, der har plantet og passer den nye, spiselige beplantning.

Alle er velkomne til at høste fra området.

Find Haveforeningen Søvang