Haven i krattet

Haven i krattet

Et ungt par etablerede i 2015 en lille have i krattet ved Oldjordsvej i Åbyhøj. Her dyrkede de i to sæsoner grøntsager, krydderurter og bær.

I foråret 2015 kontaktede parret os i Aarhus Kommune og spurgte om lov til at dyrke i et tilgroet krat langs Oldjordsvej. Det unge par boede selv i nærheden og havde udset sig det lille tilgroede område. De fik ret frie hænder til at etablere en lille have og gik i gang med at rydde krat og etablere have. De dyrkede blandt andet kål, jordskokker, tomater, rabarber, jordbær, krydderurter og bærbuske.

Haven i krattet, byhave på Oldjordsvej

De unge par dyrkede primært afgrøder til sig selv, men lagde af og til lidt friskhøstede råvarer i en kurv ved vejen, så andre kunne snuppe noget med, når de lagde vejen forbi. Der var gang i den lille have i to sæsoner, inden de valgte at lukke haven ned igen.

I rabatten mellem haven og vejen vokser stadig vilde krydderurter, som alle er velkomne til at plukke af.

Fotos: Rebecca Ann Kaagh

Haven i krattet - skilt

Find Haven i krattet