Lokalcenter Marselis

En dejlig fælleshave ved caféen har 12 bede med mange sjove planter.

I december 2015 blev det første møde om mulighederne for en have ved Lokalcenter Marselis holdt, og allerede i januar 2016 var arbejdsgruppen igang. I påsken var der klart til det hårde arbejde med at få bedene på plads og fyldt med jord.

Nu står der 12 fine højbede med mange sjove og forskellige planter i. Ca. halvdelen af bedene kan passes fra en fast flisesti, for eksempel, hvis man kører med rollator.

 

Have-fællesskabet består nemlig både af unge stærke mennesker, der er nybegyndere i haver og ældre mennesker rige på erfaring men måske med færre fysiske kræfter. Det kommer der sjove snakke og også sjove bede ud af. Fællesskabet er organiseret som en forening, som har en brugeraftale med Lokalcentret om at bruge græsplænen til have.

Hvis man er interesseret i at høre mere om haven eller komme på ventelisten, så skriv til Louise Nørup Nielsen fra bestyrelsen. louisenoerup@hotmail.com

Haven ligger på den østlige græsplæne ved lokalcentret, Marselis Boulevard 96.

Find Lokalcenter Marselis