Søhaven i Søvangen

Få det gode naboskab til at blomstre

Sådan lød en opfordring fra nogle beboere i Brabrand Boligforenings afdeling Søvangen. De havde af bestyrelsen fået lov til at bruge et stykke græsplæne til at lave havefællesskab på, og nu sendte de opfordringen til at være med ind af alle brevsprækker.

13 beboere var straks med på ideen og med penge fra Smag på Aarhus gik de i februar 2018 i gang med at planlægge højbedene i pallerammer.

Haven skal måske flyttes senere, så derfor er den lavet med pallerammer.

Da alle kasser var fyldt med jord og planter, arbejder kreativiteten videre og der arbejdes med insekthoteller, regnvandsopsamling, stenbede og meget mere.

 

Beboerne samles hver tirsdag eftermiddag til fast havedag. Der er kaffe på kanden og snak om, hvad der skal laves i haven den dag. Bedene dyrkes i fællesskab.

Kontaktperson for Søhaven er Anna Thorning: anna.thorning@gmail.com

 

Find Søhaven i Søvangen