Vokseværket

Et ungt havefællesskab i Den Grønne Kile

Vokseværket ligger i Den Grønne Kile, der løber fra Godsbanen, gennem Institut for X og ud til broen ved Ringgaden. Havefællesskabet blev skabt i 2016 af en gruppe unge mennesker.

I det tidlige forår i 2016 gik en gruppe unge i gang med at virkeliggøre deres ønske om et grønt pusterum, hvor de kunne dyrke grøntsager og fællesskab. Det er blevet til et havefællesskab med plads til ca. 20 medlemmer, der dyrker i hvert sit højbed af paller.

Fælleshaven var en af de første aktiviteter, der er med til at gøre Den Grønne Kile til et levende og spændende sted at gå tur. Der er flere forskellige projekter langs det gamle jernbanespor.

I skrivende stund er der plads til flere medlemmer i havesæsonen 2018 – og der rig mulighed for selv at være med til at præge fællesskabet.

Kontakt Vokseværket via deres Facebook-side:
www.facebook.com/voksevaerket

Find Vokseværket