Bliv frivillig i Gallo Gartneriets Have

#ByhaverSkrevet af Lisbeth Jespersen, Gallo Gartneriet

Bliv frivillig i Gallo Gartneriets Have

I Gallo Gartneriet har vi god plads og højt til loftet - både i menneskelig og fysisk forstand! Har du lyst til at være med i en stor økologisk og naturskøn have, med havet lige i nærheden og skoven i baggrunden? Og har du lyst til at være en del af et mangfoldigt og socialt arbejdsfællesskab, hvor vi er sammen om havearbejdet, og folk kan bidrage med de ressourcer og forskelligheder de har?

Gallo Gartneriet er en forening og socialøkonomisk virksomhed, hvor mange af de mennesker der kommer og arbejder i haven har eller har haft en psykisk sårbarhed, sygdom, stress eller lign. Haven er tænkt som et fristed for alle med interesse for at dyrke haven, naturen og dens helbredende kræfter.

Der er god mulighed for at beskæftige sig med og lære om økologisk have og biodiversitet mv. Vi har også løbende åbne arrangementer og temaer i haven, man kan engagere sig i. De afgrøder og blomster, vi dyrker, sælger vi i en lille salgsbod ud til vejen.

Der er også mulighed for at få sit eget højbed til disposition som medlem.

Der er fleksible muligheder for at deltage som frivillig, i forhold til hvor meget, og hvad man kan bidrage med.

Kontakt os for at høre nærmere på:
gallogartneriet@gmail.com eller tlf: 2616 5198
… og aftal evt. et besøg.
Eller kom forbi haven i vores åbningstid.

Gallo Gartneriet ligger på Rolighedsvej 6 i Risskov.

Du kan læse mere på www.gallogartneriet.dk

Gallogartneriet