Hyld

#Naturens spisekammerSkrevet af Af Lars Brøndum, biolog v. Naturhistorisk Museum Aarhus

Hyldens hvide blomster er det nye sort

Når kalenderen rammer juni, begynder hylden så småt at blomstre. Den sætter store klaser af velduftende, hvide blomster, der ikke kun fungerer som en magnet på byens bier og sommerfugle, men også lokker selvforsyningsfolket frem. For når hylden blomstrer, så er det tid til at lave hyldeblomst-saft.

For et par år siden kom en vært fra TV2fri lidt forhastet til at proklamere, at 90 % af alle danskere laver hyldedrik hver sommer. Det rigtige tal er ganske givet ikke nær så stort, selvom der næppe er tvivl om, at hyldesaft er populært. Det mærker man også på det stadigt stigende antal færdigproducerede læskedrikke og cidere med smag af hyldeblomst.

Hylden er et fantastisk træ for dem af os, der tænker på selvforsyning. I den tidlige sommer begynder træet at blomstre og giver dermed mulighed for at lave både saft, gelé og sorbet på blomsterne – ja selv snaps på hyldeblomst er én af forsommerens favoritter.

Har man tålmodighed til at lade nogle af blomsterne sætte bær – eller er man kommet for sent i gang med at plukke blomsterne – kan man til september bruge hyldebærrene til marmelader, grød og hyldebærsuppe.

Det er vigtigt at plukke hyldebær og -blomster fra den rigtige slags hyld. Heldigvis vokser der i Danmark mest af den almindelige hyld, som er god til saft og madlavning. Almindelig hyld er nem at kende, så forveksling med andre arter sker sjældent.

En art, man skal holde sig fra, er druehyld. Den indeholder nogle stoffer, der irriterer maven og derfor kan give kvalme og diarré. Men det er let at se forskel på de to arter. Mens marven i grenene på den almindelige hyld er hvid, er den brun i druehylden. Derfor skal man sørge for at plukke sine hyldeblomster fra hyldetræer, hvor marven på grenene er hvid. Er man i tvivl, kan man knække en lille gren af. Er grenen hvid indeni, kan man roligt samle al den hyld man overhovedet orker at spise og drikke.

Læs også om hyldebær