Mælkebøtten

#Naturens spisekammerSkrevet af Lars Brøndum, biolog og projektleder, Naturhistorisk Museum, Aarhus

Mælkebøtten – en spiselig forårsbebuder

Ingen anden plante er så kendt og elsket og på samme tid så forhadt som mælkebøtten. Kendt da den står nærmest overalt i Danmark. Elsket fordi man som barn kunne puste fnug fra de afblomstrede hoveder. Og hadet fordi den dukker op i græsplænen og bryder mod manien om det regelmæssige og tæt-klippede grønne græstæppe.

Men i stedet for at bekæmpe mælkebøtten med gift og lugejern, kan man spise sig ud af problemet, for næsten hele planten er spiselig.

I løbet af foråret kommer mælkebøtterne for alvor frem, og vi skal ikke langt hen på året før de første gule blomster springer ud og står som små, smørgule sole i græsplænen.

Spis mælkebøtterne

Næsten hele planten er spiselig og kan bruges på forskellige måder. Bladene kan spises både rå og tilberedt. De nye friske blade er lækre og kan derfor spises rå i salater. Smagen er lidt bitter som rucola og kan derfor netop bruges som andre typer salat med kraftig smag. Den lidt bitre smag forsvinder delvist ved blanchering, og mælkebøtteblade kan bruges som spinat i stuvninger og andre varme retter. En anden mulighed er tilsætte en god håndfuld hakkede mælkebøtteblade til frikadellefarsen eller dejen til madpandekager.

De friske blomsterhoveder kan bruge til mælkebøttesaft eller snaps, hvor man med fordel kan fjerne så meget af det grønne fra blomsten som muligt. De uudsprungne blomsterknopper kan syltes og bruges som kapers, og tidligere – i knappe tider – har roden være brugt tørret og ristet som kaffeerstatning.

En sund plante

Mælkebøtter er rige på mineraler og vitaminer, særligt indholdet af A, C og K vitaminer er højt i de friske blade og blomster. Tidligere har udtræk af mælkebøtter været brugt til behandling af både hudsygdomme og lever-, galde- og gigtlidelser. Mælkebøtte virker dog i større mængder også vanddrivende, hvilket har givet den øgenavnet ”piss-a-bed” på engelsk og ”pissenlit” på fransk. Sengevæderurt kunne vi måske kalde den på dansk.

Man tænker ikke over det til daglig, men der findes knap 400 arter af mælkebøtter i Danmark. Løvetand, som den også kaldes, afledt af det gamle franske navn ”dent-de-lion”, der direkte kan oversættes til ”tand-af-løve”.