Muslinger vokser sig store gennem vinteren

#NyhederSkrevet af Lisbeth Jensen, Projektmedarbejder Smag på Aarhus, Aarhus Kommune

Muslinger vokser sig store gennem vinteren

Når resten af naturen går i hi og holder pause, så vokser blåmuslingerne godt, og det kolde vand sikrer, at der ikke er farlige alger.

Det er en kold fornøjelse at plukke muslinger på stranden om vinteren. Men mens man går med hænderne i det kolde vand, kan man glæde sig til den dejlige varme muslingesuppe hjemme i varmen igen.

Blåmuslinger er almindelig ved kysterne i Aarhus. De sætter sig fast på sten eller stolper i vandet. Med tiden kan der sidde en tyk kage af muslinger i alle størrelser. Derfor hedder det at plukke muslinger. Man brækker simpelthen de største muslinger af og tager med hjem. De skal opbevares koldt, indtil de skal bruges.

Vælg et sted, hvor du ved badevandskvaliteten er i orden, og der ikke er udløb i nærheden. Muslinger filtrerer vandet og ophober derfor giftstoffer i sig. Sørg altid for, at muslingerne er kogt helt igennem. Om sommeren kan der være giftige alger langs stranden, og derfor er vinteren en mere sikker periode at plukke i.

Det er let at se om en musling er levende og sund. Mens den er rå, skal den lukke sig helt ved et let bank på skallen. Når den er kogt, skal skallen lukke sig helt op. Alle andre kasseres.

Muslinger skal dampes i gryde med låg i 5-8 minutter. Der kan tilsættes forskellige urter og væsker efter lyst.
Find opskrifter med blåmuslinger her.

Læs mere om muslinger her.

Muslingesuppe med brød

Fyld hatten

I Jyske Lov fra 1241 står der, at du i naturen må plukke og samle det, du kan have i din hat. Det samme princip gælder i dag. Du må samle til eget forbrug på offentlige arealer. Har du ikke en hat, kan du bruge en lille pose. Husk aldrig at drive rovdrift på naturen.

Læs mere om regler og etik, når du sanker i naturen

Find massevis af opskrifter med naturens egne råvarer og find arrangementer med spiselig natur.