Nu er det tid for sommeræbler

#ByrumSkrevet af Lisbeth Jensen

Tidlige, nedfaldne æbler til æblemos og nydelse

Hvis du ikke selv har et æbletræ med de tidlige æblesorter, er der mange at finde i tre af byens parker.

I Holme Bypark på Bushøjvej er der fra midt i august modne Guldborg og Skovfoged æbler. I løbet af de første uger i september modner Discovery, og så kommer Filippa sidst i september.

I Æblehaven i Lystrup mellem Elsted Skole og Lystrup Skole er der mange forskellige sommeræbler. Ud over Guldborg og Skovfoged er der Bøghs Citronæble og Rød Ananas.

I Ryparken bag ved Rymarken i Hasle er der også mange af de tidlige æbler som Guldborg.

Husk kun at plukke de modne æbler. Løft let op i æblet og drej rundt. Hvis de slipper stilken let, er det modent. Og kernerne i æblehuset er blevet mørke.

Husk også at bruge de nedfaldne æbler. De er gode til saft, mos og kager, eller bare til at spise med ormehullet skåret fra.

Når du samler æbler i vores fælles parker, så husk på sankereglerne. Tag kun til eget forbrug og efterlad æbler til andre.

Læs mere om de tre parker her:

Holme Bypark

Æblehaven Lystrup

Ryparken

Se flere gode steder at plukke æbler i Aarhus Kommune