Nyt havefællesskab søger medlemmer

#ByhaverSkrevet af Lisbeth Jensen

Natursamskaberne laver kreativ og rummelig fælleshave

Vi er en forening, der søger personer, der har lyst til at være med til at starte en ny fælleshave ved Marselisborg Centret, Århus C. Vi vil skabe et rummeligt havefællesskab, der er åbent for alle. Og ikke mindst en spændende have med en variation af planter – blomster, urter, frugt og grønt, lægeplanter, vilde og insektvenlige  blomster…og hvad vi ellers kan finde på sammen?

Haven vil bestå af fælles havebede, hvor vi dyrker økologisk.

Fælleshaven skal være på et område ved Marselisborg Centret, hvor en ny bypark de næste par år skal bygges.

I Fælleshaven inviterer vi brugere af centret og andre lokale århusianere til at deltage. Vi vil skabe et rummeligt fællesskab, hvor alle kan bidrage på tværs af forudsætninger, handicap el. nedsat funktionsevne, baggrund, alder, interesser mv. Haven skal være med til at skabe forskønnelse og oplevelser med bynatur for folk i området. Tanken er også at afholde  sociale og åbne arrangementer.

Vi skal hurtigt have samlet en arbejdsgruppe -planen er at starte haven op i slutningen af April.

KOM FRISK, HVIS DU KUNNE HAVE LYST TIL AT VÆRE MED, ELLER HØRE MERE!! 😊

Kontakt Lisbeth Jespersen på mail: natursamskaberne@gmail.com

tlf.: 23 47 72 14.

Foreningen Natursamskaberne   www.natursamskaberne.dk