Porse

#Naturens spisekammerSkrevet af Lone Folmer Nielsen, projektassistent, og Lars Brøndum, biolog og formidler, Naturhistorisk Museum Aarhus

Porse – en intens smagsoplevelse

Den bærer rakler, har hanlige og hunlige blomster fordelt på hver sin plante, og så fungerer den glimrende, hvis den får lov at ligge i lidt vodka. Vi snakker om porse. Planten, kan have så kraftig en duft, at det næsten kan blive for meget, men bruges den i begrænsede mængder, så vil man som snapsebrygger hurtigt finde ud af, at porse bestemt ikke gør det dårligt som krydderi – og det er ikke det eneste, dens evner rækker til.

Porse er en lav, løvfældende busk, som vokser vildt i Danmark og blomstrer i april-maj. Kommer man forbi en mose eller eng med sur bund i det jyske, kan den stå som et dominerende tæppe med sine smalle blade og glatte rødbrune grene. Er man på porsejagt, er det ikke nogen dum idé at tage næsen i brug – hele porseplanten har en kraftig, krydret lugt, der ikke er til at tage fejl af.

Porsesnaps

Smagen af porse fungerer rigtig godt i snaps. Porsesnaps laves let ved at lade blade eller rakler, de blomsterlignende stængler, trække i vodka eller klar snaps. Trækketiden kan varieres, alt efter om man ønsker en let snaps eller en snapseessens. Efter 14 dage har man en let og drikkeklar snaps, men den kan sagtens trække i op til et halvt år, så man får en god og kraftig essens, der efterfølgende kan fortyndes.
Smagsnuancerne varierer alt efter årstiden og hvilken del af planten, man bruger. Porsens vinterrakler giver den kraftigste smag, mens de friske forårsblade, som kan plukkes netop nu, giver en blid smag.

Porse som kras bekæmper

Porse kan være temmelig voldsom for smags- og lugtesansen. At porseplanten kan være et skrapt bekendtskab, ses også på, hvad den har været brugt til gennem tiden: skadedyrsbekæmper, fosterfordriver, insektmiddel og sågar som værn mod hekse og trolde. De heftigt duftende blade har tidligere været brugt i sengehalmen mod utøj, og døjede man med fodsvamp, blev porse brugt. På gårdene blev hønsereder strøet med porseblade for at undgå mider, mens planten også har været nyttig til farvning af uld.

Til vikinger og Egtvedpiger

Porsens historie kan måske få planten til at virke en smule utilnærmelig som fødevare, og smagen kan da også være noget bitter. I Thisted brygger de dog en øl, hvor en god del af humlen har veget pladsen til fordel for håndplukket porse fra Nationalpark Thy. Den grøn-brune busks kulinariske historie og anvendelse går dog en del længere tilbage end Thy-øllen fra 1984. I Egtvedpigens grav blev der fundet en øllignende drik, som indeholdt porse. Og før øllet kom til, tyede vikingerne til porse, som de blandede i deres søde mjød for at undgå en alt for kvalmsød smag. Der var dog muligvis andre bieffekter, for planten kan i for store mængder virke som en mild gift. Derfor påstås det, at det var porse, der fik vikingerne til at gå bersærk, før de drog på plyndringstogter.