Smag på skovbryn

#Naturens spisekammerSkrevet af Sofie Kvist

Spiselige skovbryn og hjemmehørende arter

Lige nu planter Aarhus kommune nye skovbryn i mange af skovende omkring Aarhus. Der plantes hjemmehørende arter og primært planter, der giver et spiseligt afkast til mennesker.

Aarhus Kommune skaber i disse dage spiselige skovbryn for dyr og mennesker. Dels ved at lave mere plads til skovbrynet, der til tider trænges mellem mark og skov, dels ved at plante en variation af hjemmehørende arter. Men kan naturen ikke det selv? Jo, de hjemmehørende arter vil langsomt komme af sig selv, hvor der er plads til dem, når frø spredes til områder, hvor de kan trives. Projektet har valgt at give naturen en hjælpende hånd, for at give de hjemmehørende arter en god start, og for at sikre variationen, fremfor at én art overtager et område.

De nye skovbryn i blandt andet Lystrup, Lisbjerg, Mollerup, Hørret og Thors Skov kommer til at indeholde hasselnød og vildæble samt bær såsom hyld, slåen, fuglekirsebær og fjeldribs. De kan spises af både dyr og mennesker og kan bringe ny inspiration ind i køkkenet hos aarhusianerne. Disse planter gror allerede andre steder i kommunen og her på smagpaaaarhus.dk kan man finde inspiration til tilberedningen af de vilde varer. Her på siden vil du kunne finde en oversigt over skovbrynene til foråret. De nyplantede skovbryn vil bære frugt om nogle år, så Aarhus bliver en endnu mere spiselig by i fremtiden.

Hvorfor hjemmehørende arter?

Når vi planter hjemmehørende arter, giver de levesteder til hjemmehørende insekter. En hjemmehørende art er en art, der er ankommet af sig selv – altså ikke importeret af mennesket. ”International forskning viser at hjemmehørende plantearter har mere insekt- og svampeliv knyttet til sig end fremmede plantearter, fortæller Rasmus Ejrnæs, biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Vores danske forskning bekræfter dette og peger også på at hjemmehørende træer og buske som bøg, eg, pil, tjørn, fuglekirsebær, birk og bævreasp er særligt rige på tilknyttede arter. Det er vigtig viden i en tid, hvor insektlivet skrumper i det intensivt dyrkede landbrugsland.”

Det skyldes både at insekterne er bestøvere og derved sikrer mange planters frugtbarhed, og at insekter indgår i fødekæden for mange andre dyr. De små insekter har derfor stor betydning.

Hvad skal vi med skovbryn?

Skovbryn er den naturlige overgang mellem skov og åbent land. I dagens Danmark hvor det meste land er opdyrket bliver skovbrynene ofte trængte mellem landbrug og skovbrug. Ved at skabe skovbryn med nogle af de mindre træer og buske der naturligt trives her, skabes der levesteder for en mængde insekter og fugle, der finder deres føde her. Særligt de blomsterbestøvende insekter såsom sommerfugle og vilde bier kan finde føde her på blomstrende buske som fx slåen og hvidtjørn. Der lever i Danmark 286 arter af vilde bier. Når skovene dyrkes intensivt, så der ikke er underskov men primært, bøge- og nåletræer, er der ikke meget føde at finde for bierne. Både bøg, eg ask og nåletræer som kan vokse sig store og skygge for underskoven er vindbestøvede, så de giver ikke mad til bierne og andre bestøvere. Den naturlige, blomstrende underskov er stort set ikke-eksisterende i moderne skovbrug. I denne intensivt dyrkede skov står træerne tæt og skygger, så der ikke vokser andet end de store træer. I en uforstyrret skov ville der være brede skovbryn mellem skov og åbent land og væltede træer ville blive liggende i skoven og skabe lysninger til blomstrende træer som lind, pil hvidtjørn og røn. De kan nu finde lys i skovbrynet sammen med klatreplanter som vedbend og vores vilde danske lian kaprifolie.