Smagen af forår i Aarhus

#Naturens spisekammerSkrevet af Stine Kamstrup Knudsen

Hæfte med inspiration til brug af vilde råvarer

En håndfuld af byens restauranter har åbnet deres køkkener og giver os et indblik i, hvordan de arbejder med naturens egne råvarer. Hæftet er også fyldt med tips til hvor, hvordan og hvornår du kan høste de vilde råvarer, og hvordan du ellers kan anvende dem i køkkenet.

Restaurant Substans, ARoS Food Hall, Langhoff & Juul, Frederiksgade 42 og Restaurant Hærværk har bidraget til hæftet med opskrifter på retter fra deres menukort. Desuden giver Njord Gin sit bud på en drink Mother Nature’s Fizz, lavet på en shrub af blandt andet døvnælde, skovmærke og skvalderkål.

Hæftet kommer på gaden som optakt til Vild Smag Festival, der finder sted i weekenden d. 28.-30. april 2017. I løbet af april har restauranterne deres opskrifter på menuen, og fredag d. 28. april serverer Njord Gin smagsprøver på drinken til Vild hyggelig fredag ved Den Grønne Ambassade, når vi tager hul på årets festival.

Hæftet er udgivet af Aarhus Kommune i regi af projektet Smag på Aarhus og i samarbejde med Byhøst.

Du kan se hæftet digitalt her eller hente et trykt eksemplar i Den Grønne Ambassade ved Bispetorvet. Umiddelbart efter påske kan du også finde hæftet på de fem restauranter, som har bidraget med opskrifter. Og naturligvis kan du få et eksemplar med hjem fra markedspladsen på Vild Smag Festival.

Se hæftet Smagen af forår i Aarhus
Download printvenlig udgave i PDF-format

Se hvornår restauranterne har deres vilde retter på menuen
Læs mere om Vild Smag Festival