Spis din grundejerforening

#ByhaverSkrevet af Lisbeth Jensen

Grøn strategi i grundejerforening

Mange grundejerforeninger planter frugt, bær og nødder. Damgårdens Jorder i Sabro gør det efter en grøn strategi. Derfor skal ny-plantninger overvejende være spiselige.

Grundejerforeninger har tit store grønne områder, som de skal vedligeholde. Tit bliver det kun til græsplæner og lidt prydbuske.

Men de sidste år er der mange steder blevet plantet rigtig mange frugttræer og buske til fælles glæde for alle beboerne i området.

I Grundejerforeningen Damgårdens Jorder i Sabro vedtog man  i 2015 en overordnet strategi for alle de grønne områder, og den passer fint ind i Smag på Aarhus’ formål og arbejde. Siden er både vedligehold og nyplantning sket efter denne plan.

Her står blandt andet at nyplantninger sker overvejende med spiselige frugt og bær-bærende træer og buske.

Det giver både børn og voksne samt fugle og dyrelivet stor fornøjelse. Men frugtbuske og -træer er også smukke at se på flere gange i løbet af året.

Se Damgårdens Jorders grønne strategi – klik på Grøn Strateg i menuen til venstre.

Til november vil formand for grundejerforeningen Steen Rudolph fortælle om tankerne bag og erfaringer med at have sådan en strategi i et Smag på Aarhus -Stafetten arrangement den 29. november.

Til efteråret planter foreningen i Sabro endnu en gang mere spiseligt, da 300 frugtbuske kommer i jorden.

Også flere andre grundejerforeninger står klar med plantning af frugttræer og frugtbuske til efteråret. En slutspurt inden projektet Smag på Aarhus har brugt alle pengene fra Nordea-fonden til spiselig beplantning.

På billedet her er det Tornhøjvej Grundejerforening i Stavtrup.