Stor interesse for nye byhaver

#ByhaverSkrevet af Lisbeth Jensen

Plads til flere på fire nye haver

Godt 50 personer med lyst til en byhave blev skrevet op under årets Food Festival. De vil alle gerne være med til at starte nye have fællesskaber op i løbet af vinteren. Men der er plads til flere, så hvis du vil være med til at starte en have op, så send os en mail.

Vi havde fotos og kort over fire mulige områder i kommunen med på Food Festival. Vi stod i teltet Urban Gardening sammen med andre, der arbejder med byhaver, og det gav en dejlig grøn stand, hvor rigtig mange hyggede sig med at snakke om planter og haver. Eller de var med til at plante i pallehaver og arbejde i forskellige workshop om byhaver som også kan være på små arealer som altaner.

De fire områder

Mange gæster havde allerede egen have, men andre var rigtig interesserede i at få jord under neglene i eget bed.

Derfor havde vi en mail liste til hver nyt haveområde, og der var stor interesse for at blive skrevet op. Det betyder ikke, at flere ikke kan melde sig på. Der er ikke taget nogen beslutninger om, hvordan haverne skal være, og hvordan de skal organiseres. Det skal de interesserede selv være med til at beslutte.

Alle fire områder fik nok deltagere til, at vi kan sætte arbejdet i gang og få ide til at blive til virkelighed. Senere på efteråret vil vi indkalde til opstart møder omkring hvert område, og så håber vi, at haverne allerede næste sommer bugner af grøntsager. Hvis du har lyst til at blive inviteret med, så send din mail. Ingen af haverne bliver til noget, hvis der ikke er aktive brugere, både i etableringsfasen og når der skal sås og luges.

På de to områder er alle aftaler på plads, mens der på de to sidste mangler endelig afklaring.

urban Gardening interesserede

Åbogade trekant

På hjørnet Åbogade/Paludan Müllers Vej er der en lille grå plads, der trænger til liv og grønne planter. Her er der plads til et lille havefællesskab.

Frederiksbjerg Bypark

Ved Læssøegade ligger en mindre park i forbindelse med Læssøegade skole. Her er der plads på græsplænerne til at lave små haver, for eksempel som dem i Marselisborg Hospitalspark.