Strandkål

#Naturens spisekammerSkrevet af Lone Folmer Nielsen, projektassistent, og Lars Brøndum, biolog og projektleder, Naturhistorisk Museum Aarhus

Strand med kål på

Strandkål, strandkarse, blåmuslinger og blæretang. Stranden dur ikke kun til solbadning, men også til at spæde spisekammeret op på fineste vis. Slår man vejen forbi en strand i Østjylland eller på øerne, kan man være heldig at støde på strandkålen, der med sine tykke, kødfulde blade står som en grålig bastion mellem grus og sten. Planten ser hårdfør ud, men lad dig ikke snyde: Strandkål har en følsom side.

Egentlig er strandkål slet ikke en del af kålfamilien, selvom den både ligner og smager som kål. Blomsterstanden ligner broccoli, og de let krusede blade har en kraftig kålsmag. Strandkål er bedst i foråret og forsommeren, hvor planten endnu er spæd. Plantens sprøde skud smager fint af broccoli eller asparges, mens de ældre dele er noget mere bitre.

Alle dele af planten er spiselige. Stilke og blade kan tilberedes som spidskål, stænglerne har en fin, ærteagtig smag, og de umodne, grønne skulper kan syltes som kapers. Smør, olie og hvidløg fungerer glimrende sammen med den kållignende plante.

Strandkål i det nye nordiske køkken

Strandkålens friske unge skud er en delikatesse på højde med asparges. Det er måske årsagen til at restauranter som Noma har genopdaget strandkålen og haft den med på menuen i det nye nordiske køkken. I gamle dage blev strandkål kaldt ’herregårdsasparges’ eller ’aspargesurt’. Strandkål blev også brugt af søfolk som et middel mod skørbug, da planten er særlig rig på C-vitaminer.

Pluk med måde

Strandkål kan plukkes fra maj til september, og som aarhusianer er man heldig, fordi planten især findes i Østjylland og på øerne, hvor den ofte står på tanggødet, stenet eller gruset bund. Udover at kunne fungere som ingrediens i sommerhalvårets madlavning er strandkål en smuk vækst, der med fine hvide til flødefarvede korsblomster står som fin strandpynt i juni-juli.

Når man høster strandkål, skal man have plantens sarthed for øje. Strandkål er ikke fredet, men den kan nemt komme til at lide under for ivrig plukning. På trods af plantens kraftige fremtoning, er den temmelig skrøbelig. Derfor har Strandkål også været tæt på at blive udryddet flere steder, og dens nøjsomme natur med gold sand og sten som levested gør, at man ikke bare må plukke løs. Høst derfor kun de friske skud i forsommeren, tag kun enkelte blade til eget behov og lad de nederste blade og blomsterne være. Brug en kniv eller saks, så du ikke kommer til at rive roden op. På den måde er der større chance for, at bestanden af de følsomme kæmpeplanter bevares.