Vildt hyggelige fredage

#Naturens spisekammerSkrevet af Stine Kamstrup Knudsen

Vær med til at skabe vildt hyggelige fredage med fokus på naturens råvarer

Vi har udvalgt nogle fredage i løbet af 2018, hvor vi lægger lidt flere kræfter i at formidle om de vilde råvarer, vi har i naturen omkring Aarhus. Vil du være med – så læs videre!

Vildt hyggelige fredage er nogle eftermiddage i og ved Den Grønne Ambassade, der sætter vilde råvarer og vild mad på dagsordenen og inspirerer aarhusianere til at komme ud i naturen. Vi vil gerne invitere aktører og andre interessede til at være med til at lave smagsprøve, formidle og snakke med aarhusianerne om alt det gode, der gemmer sig naturen.

Vi har sat to fredage her i foråret og forsommeren 2018 og sætter også et par fredage i kalenderen til efteråret. Der er plads til 3-5 aktører pr. gang, og det er vigtigt, at aktørerne har nogle forskellige vinkler eller aktiviteter, der relaterer sig til den spiselige natur i og omkring Aarhus.

De første vildt hyggelige fredage finder sted:
Fredag d. 13. april kl. 15-19
Fredag d. 15. juni kl. 15-19
Fredag d. 28. september kl. 15-19

Vi sørger for en hyggelig ramme med musik og bålfade.

Vil du, dine venner, din forening eller organisation være med?

Skriv til Stine Kamstrup Knudsen på stika@aarhus.dk, hvis du vil være med.
Husk at skrive hvilken dato, du kan, og hvad du tænker, du/I gerne vil lave.

Vi kan i et vist omfang dække udgifter til råvarer og andre materialer, der skal bruges til aktiviteter eller workshops.

Program for de kommende måneders aktiviteter

Til hver vildt hyggelig fredag får vi trykt et lille program, der synliggør de kommende måneders aktiviteter, der sætter fokus på alt det lækre, der er ude i naturen. Det kan både være guidede ture, madskoler, foredrag og alt muligt andet. Du behøver ikke at være med til en af de vildt hyggelige fredage for at have dit arrangement i det trykte program. Hensigten med programmet er at synliggøre alle de spændende aktiviteter, der sætter fokus på naturens spiselige skatkammer.

Vil du gerne have dit arrangement med i det trykte program, så sørg for at oprette dit arrangement.
Du må gerne samtidig skrive en mail til stika@aarhus.dk.

Deadline i forhold til at være med i det trykte program, der udleveres til Vildt Hyggelig Fredag d. 15. juni, er mandag d. 21. maj.