Æblesmåkager med kanel og kardemomme

#Frugter og bærSkrevet af Cecilie Lambertsen og Stine Stampe

35-40 stk.

Dej:
125 gram blødt smør
125 gram sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kanel
1 æg
175 gram mel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 stort æble, skrællet og revet på den grove side
50 gram havregryn

Topping:
3 spsk. sukker
2 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme

Pisk smør, sukker, vaniljesukker og kanel let og luftigt. Tilsæt ægget og pisk godt.

Skræl og riv æblet på den grove side. Knug væden ud af æblemassen. Drys havregryn over æblemassen og rør det sammen. Rør æble/havregryn massen i dejen.

Bland mel, bagepulver og natron sammen og vend det i dejen.

Form små kugler af dejen og rul dem i blandingen af sukker, kanel og kardemomme.

Placer kuglerne på bagepladen med bagepapir og tryk dem flade.

Bag kagerne ved. 175 grader varmluft i ca. 8-9 minutter

Lad kagerne køle af.

Opskrift af Cecilie Lambertsen og Stine Stampe