Blomkål med enebær

#Frugter og bærSkrevet af Ursula Meander Bjerggaard

Blomkål med enebær

4 portioner (ca. mængdeangivelser)

Ingredienser:
1 spsk. smør
1 spsk. olie
1 stk. blomkål
5-10 stk. grønne enebær, knuste
1 hvidløgsfed i tynde skiver
2 tsk. salt
1 håndfuld ristede nødder (hassel, mandel mv.)

Enebær kan plukkes i tørre områder såsom heder, og står ofte skæve af vinden med dens utroligt stikkende nåle. Du kan plukke ene hele året. De grønne bær er mere syrlige citronagtige, hvorimod de blå bær minder mere om gran, peber og skovbund.

Fremgangsmåde:
Skyl blomkålen og skær den i små buketter.
Smelt smørret på en pande og kom olien heri. Brun blomkålen godt på begge sider. Drys ene-bærsmulderet på blomkålen samt hvidløget, og steg videre i ca. 3 minutter.
Hvis du kan lide lidt mere møre blomkål, så lad blomkålen stå i panden med låg, ved svag varme i op 8 minutter.

Spis de lune blomkål på et fad med hvidløg og evt. et nyt drys af enebær. Drys med groft hakkede nødder og servér straks.