Brændenælde/gulerodssuppe

#Vilde urterSkrevet af Anemette Olesen, kogebogsforfatter og underviser

150 g fintsnittet løg
100 g selleri i tern
500 g fintsnittede gulerødder
1 liter hønsebouillon
1 spsk. tomatpuré
2 dl finthakkede brændenælder
salt og hvid peber
1 dl fløde

Svits løget, tilsæt selleri, gulerødder, bouillon, puré og hakkede brændenælder og lad det snurre under låg i ca. 30 minutter.

Gnid suppen gennem en sigte eller blend den og hæld den tilbage i en gryde og tilsæt krydderier og fløde. Varm suppen op før servering.

Server den med en klat kold cremefraiche eller drys af paprika.

Opskriften er lavet af Anemette Olesen, der i mange år har arbejdet med haver og mad. Hun har udgivet en række kogebøger og har en fortid som både restauratør, køkkenleder og museumsgartner. Det sidste har skærpet hendes interesse for urternes historie, både kulturelt og medicinsk.

Læs mere om Anemette Olesen på hendes egen hjemmeside