Fermenterede blomkål

#Grønt fra havenSkrevet af Stine Stampe Johansen og Cecilie Lambertsen

Blomkål med karry og chili

Ingredienser:
¼ blomkålshoved
½ spsk. karry
¼ frisk chili
¼ spsk. spidskommen
½ spsk. paprika
2 fed hvidløg
2 kålblade til kållåg
Saltopløsning med 20 g salt pr. liter vand
Patentglas på ca. ½ liter

Fremgangsmåde:
Skyl glasset med lidt kogende vand og lad det afkøle inden grøntsager og krydderier kommes i.
Bland saltlagen ved at opløse saltet i lidt kogende vand. Herefter hældes det resterende vand i koldt, så væsken afkøles.
Skær chili og hvidløg i skiver. De tørre krydderier samt chili og hvidløg hældes i bunden af patensglasset. Skær blomkålshovedet i små buketter. Fordel blomkålsbuketter over krydderierne. Hæld saltlage over indtil det hele er dækket.
Læg et kållåg, så alle ingredienser kan holdes dækket under saltlagen. Sæt evt. i spænd med et glas, så også kållåg holdes under væsken. Sørg for at der er 3-4 cm luft øverst i glasset. Luk glasset og lad den stå ved stuetemperatur et skyggefuldt sted i ca. en uge. Huske at åbne glasset hver dag for at udjævne trykket kuldioxiden skaber.
Efter en uge fjernes kållåget, glasset flyttes til køleskabet og er klar til at blive spist.

Se flere opskrifter med fermenterings-processen her.