Fermenteret rødbedekvass

#Grønt fra havenSkrevet af Stine Stampe Johansen og Cecilie Lambertsen

Rødbedekvass med ingefær, kanel og appelsin

Ingredienser:
100 g rødbeder
5 g ingefær
¼ tsk. kanel
¼ appelsin
2 kålblade til kållåg
Saltlage med 2,5 g salt til 0,5 liter vand
Patentglas på ca. ½ liter

Fremgangsmåde:
Skyl glasset med lidt kogende vand og lad det afkøle inden grøntsagerne kommes i. Bland saltlagen ved at opløse saltet i lidt kogende vand. Herefter hældes det resterende vand i koldt, så væsken afkøles.
Rødbederne skrælles og skæres i tern på 1 til 2 cm og kommes i patentglasset. Ingefær skrælles, rives og kommes derefter i glasset. Appelsin skæres i skiver og kommes derefter i glasset. Lagen hældes i glasset oven i rødbeder, ingefær og appelsin, som yderligere dækkes med et kållåg af to kålblade. Sæt evt. i spænd med et glas for at holde det hele under vand.
Sørg for at der er 3-4 cm luft øverst i glasset. Luk glasset og lad det fermentere i ca. 4 dage ved stuetemperatur et skyggefuldt sted. Sørg for at åbne glasset hver dag, for at frigive det dannede kuldioxid. Efter ca. 4 dage hældes rødebedekvassen gennem en sigte for at fjerne stykker af grøntsager.
Væsken hældes i en kande, stilles på køl og er drikkeklar.

Se flere opskrifter med fermenterings-processen her.