Tangknækbrød

#TangSkrevet af Ursula Meander Bjerggaard

Knækbrød med tang

3 dl. havregryn
5 dl. vand
1 dl. olie
7 g. tang – tørret
2 dl. græskarkerner
2 dl. solsikkekerner
2 tsk. salt
1 tsk. bagepulver

Hvis du har noget havregrød tilbage fra morgenmaden, så er dette simpelthen den nemmeste opskrift på knækbrød! – Med eller uden tang.

Bland grøden med de øvrige ingredienser, (gerne med klør fem). Tilsæt de kerne du selv foretrækker/har på lager. Konsistensen skal være rimelig fast. Du kan enten rulle dejen tyndt ud imellem to lag bagepapir, eller du kan iføre dig engangshandsker og trykke dejen ud på en bageplade. (At bruge hænderne er sjovest).

Bag knækbrødet i ovnen ved ca. 180 grader, i omtrent 20 minutter. Knækbrødet skal ud når det er let gyldent og sprødt -Tjek gerne i midten af dejen, at det er færdigbagt.