Kraut med rødkål, fennikel og æble

#Grønt fra havenSkrevet af Stine Stampe Johansen og Cecilie Lambertsen

Ingredienser:
375 g rødkål
½ æble
35 g fennikel
¼ løg
10 g groft salt

Fremgangsmåde:
Skyl æble og fennikel. Fjern de to yderste kålblade fra kålhovedet. Skyld disse og gem dem til senere. Skær kålhovedet i kvarte og fjern stokken. Snit det i ca. 1 cm tykkelse.
Udkern æblet og skær det i tynde skiver. Pil løg og hak det og fennikel groft.
Bland kål, de øvrige ingredienser og salt i en stor skål. Salten masseres ind i kålblandingen i ca. 10 min. til den afgiver saft.
Hæld blandingen og saften ned i et ½ liters patentglas. Fold de to yderste kålblade og pres blandingen ned i lagen med disse, hvorved de danner et beskyttende låg. Der skal være et luftlag i toppen af glasset på ca. 3 cm.
Læg låg på patentglasset og lad det fermentere i ca. 25 dage på et skyggefuldt sted ved ca. 20 grader.
Glasset åbnes hver dag for at lette trykket fra processen. Dette er særligt vigtigt i de første 7 dage. Herefter kan det gøres hver anden dag og til sidst kan det undlades, når blandingen ikke bobler længere.
Smag på kålen efter 20 dage og lad den fermentere videre hvis et mere syrligt resultat ønskes (ca. 30 dage). Stil herefter krauten på køl og den er spiseklar.

Se også opskrifter på:
Fermenterede jordskokker med dild
Kimchi