Krydret varm æbledrik

#Frugter og bærSkrevet af Stine Kamstrup Knudsen

Æblegløgg uden alhohol

En varm vinterdrik lavet på æblemost og med julekrydderier, der er god at varme sig på i efterårs- eller vinterkulden. Og så er den uden alkohol, så børnene også kan være med.

Ingredienser:
1 L æblemost
2 stænger kanel
10 nelliker
5 kardemommebælge
Et par skiver ingefær
Et par skiver citron
Evt. 1/2 stang vanilje (hvis du gemmer vaniljestængerne, når du har skrabet vaniljekornene ud, kan du bruges sådan en stang)
Evt. honning til at søde det.

Kom alle ingredienser i en gryde og varm op. Det skal trække i gryden i mindst ½ time for at krydderierne når at afgive smag. Jo længere trækketid, jo mere smag når krydderierne at afgive, så sæt det gerne over i rigtig god tid. Det kan sagtens sættes over dagen før og trække i køleskabet over natten. Så skal det blot opvarmes lige inden servering.

Drikken kan varieres alt efter smag, og hvad du lige har i huset. Prøv eksempelvis med stjerneanis eller undlad ingefær, hvis du ikke er vild med det.