MadMikkel’s nemme løgkarse-pesto

#Vilde urterSkrevet af Mad-konsulent Mikkel Wejdemann

Ingredienser:
Ca. 10 gode håndfulde løgkarseblade
1 dl ristede solsikkekerne
1-2 dl olivenolie
0,5-1 dl koldt vand
1/2 dl citronsaft
1 tsk. salt

Fremgangsmåde:
Hak de rensede blade groft, så de er nemmere at purere med stavblenderen.

Steg solsikkekerne, til de tager lidt farve, på en tør pande.

Hæld blade, de ristede solsikkekerne, lidt af olien, vand, citronsaft og salt i en skål og blend det til den ønskede konsistens.

Tilføj evt. mere vand eller olie og smag til med citronsaft og salt.
Du kan evt. pynte pestoen med de fine hvide blomster fra planten.